Kildeangivelse
Hvem sagde det, og hvor?
En kildeangivelse giver ophavspersonen æren og læseren mulighed for at finde originalen. Den behøver ikke være lang, men den skal være præcis.
Marker citatet
Sæt det citerede i citationstegn, så det er tydeligt, hvor citatet begynder og slutter. På dansk bruges både »sådan« og "sådan". Vælg én form, og brug den konsekvent. Er citatet langt, kan det i stedet stå som et indrykket afsnit.
Skabeloner
Bog
Efternavn, Fornavn (år). Titel. Forlag, s. side.
Artikel
Efternavn, Fornavn (år). »Artiklens titel«. Avis eller tidsskrift, dato.
Hjemmeside
Afsender: »Sidens titel«, adresse, læst dato.
Tale eller interview
Navn, anledning, sted, dato.
Skoler, uddannelser og forlag har ofte deres egen faste form for kildeangivelse. Følg den, hvis der er en.
Ændringer i citatet
- Udeladelser markeres med [...]. Du må kun udelade noget, hvis meningen ikke ændres.
- Tilføjelser, fx et ord der gør citatet forståeligt, sættes i skarpe parenteser: [ ].
- Stavefejl i originalen gengives, som de står. Du kan markere dem med [sic], som betyder »således«.
I en tale
I en tale, fx til en fødselsdag eller et bryllup, nævner du blot, hvem der har sagt det: »Som min farfar altid sagde ...«. Er det et ordsprog, kan du sige »som ordsproget siger«.
Pas på falske citater
Mange citater på nettet tillægges en kendt person, som aldrig har sagt dem, eller de er blevet ændret undervejs. Find den oprindelige kilde, før du bruger et citat: bogen, artiklen eller optagelsen, hvor det første gang blev sagt. Kan du ikke finde den, så lad være med at bruge citatet med navn på.